Udtalelser

Bettina Lindh Coach m. speciale i ADHD

Mødet med Bettina Lindh:

Jeg må indrømme, at jeg var en lille smule skeptisk ved at skulle møde endnu en behandler, en ADHD-coach, som skulle forsøge at få nogle brikker på plads i mit kaos.

Gennem det meste af mit voksne liv, har jeg forsøgt mig med alverdens terapiformer – i langt de fleste tilfælde uden det store gennembrud og både begrebet ”coach” og ”ADHD” har efterhånden fået så stor kult-status i det danske sprog, at man godt kan blive mistænkelig.

Jeg fik min ADHD-diagnose i en sen alder og med den fulgte både følelsen af lettelse og kaos. Diagnosen fik nogle brikker til at falde på plads, jeg fik en forklaring på nogle af mine udfordringer og samtidig fik jeg en ny udfordring: at acceptere nye identitet på godt og ondt.

Min indre uro, tankemylder, selvkritik, manglende overblik og struktur osv. var nu pludselig legale udfordringer i min hverdag, men dette gjorde ikke udfordringerne mindre besværlige.

Velmenende råd fra venner og familie havde oftest den modsatte virkning: Jeg hørte alt for tit, at mine udfordringer handlede om at ”tage mig sammen” og ”prioritere”, hvilket kun bevirkede, at jeg følte mig endnu mere ”forkert” .

Derfor var det fantastisk givende at møde et menneske som Bettina, som virkelig lyttede; som tog udgangspunkt i MIG og ikke i min diagnose. Jeg behøvede ikke at ”forklare”, jeg skulle blot fortælle. Bettina mødte mig lige dér, hvor jeg var og guidede mig videre på ”min rejse” – ofte fandt jeg selv en retning og et svar, fordi Bettina stillede de rigtige spørgsmål. Samtidig fik hun mig til at anskue visse ting på en ny og konstruktiv måde.

Jeg gik derfra med en indre styrke, en positiv energi og med JA-hatten på skrå

Ann 44 år (mor med ADHD til dreng med ADHD)

Coaching forløb.

Jeg har stor glæde af at blive coachet af Bettina. Hun er som coach særdeles engageret, lyttende og fordomsfri.

I vores samtaler og efterfølgende kommer jeg frem til løsninger, som jeg inden ikke anede som en mulighed. Hun er varm, empatisk og med et godt humør, og formår at skabe en tryg og tillidsfuld samtale.

Mine samtaler hos Bettina har ført til at jeg har fået større handlekraft i mit eget liv og samtidigt inspireret til nye muligheder for at skabe gode resultater, både fagligt og personligt.

Jeg giver derfor B.L Coaching mine varmeste anbefalinger.

Heidi 33 år

 

Her knapt 1,5 år efter og 8 sesioner senere skriver Heidi dette.

 

Egentlig så startede dette projekt for meget længe siden. Det er nu 3 år siden at jeg første gang mødtes med Bettina, som "bare" skulle bruge nogen øve-klienter som en del af hendes uddannelse som coach.

Det viste sig at Bettina formåede at få mig til at rykke mig selv med en fart som jeg ikke selv anede jeg kunne. Fra at have opgivet fik hun mig vendt til at se at jeg selv havde alle de resourcer der skulle til - Jeg skulle bare lære at opdage dem.

Det har været og er stadig en spændende proces at blive coachet af Bettina. Vi har aldrig snakket om vægttab, kostplaner eller træning, men vi har snakket rigtig meget om at den største begrænsning vi har som mennesker er måden vi tænker om os selv på.

Jeg anbefaler selvfølgelig gerne BL Coaching til alle som synes at det kunne være spændende at opdage egne styrker og få vendt svagheder til fordele.

Jeg kan ikke sætte ord på hvad Bettina har gjort for mig, men jeg ved at jeg var ikke nået til hvor jeg er idag uden hendes coaching af mig.

(Nu lyder det her helt vildt positivt. Jeg kan til info sige at jeg både har hadet Bettina, bedt hende holde kæft og ignoreret hende i en del af den tid vi har haft sammen!)

 

Heidi

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved